Beskrivelse
Puntacana Club Muy Viejo er et blend af unge og ældre destillater, som er blandet dels med en moder-rom (med en gennemsnitlig lagringsalder på 25 år), dels med forskellige Solera-lagrede rom’er.
Huset Oliver & Olivers blendere er arkitekterne bag denne fusion af nøje udvalgte forskellige rom.
Blendet færdiglagres i otte -tolv år på amerikanske egetræsfade efter Solera-metoden. Det er svært at angive en entydig alder på denne type rom. Det er nok også årsagen til at Oliver og Oliver undlader at sætte år på blendet, men holder sig til at kalde rommen “Ron Muy Viejo”, som direkte oversat betyder, meget gammel rom!
Denne Puntacana Club Muy Viejo dufter af mørk karamel med et strejf af vanilje og træ. Den har en meget afrundet smag af karamel, med milde noter af egetræ og en lang behagelig eftersmag hvor der dukker noter af honning og svesker frem.
Puntacana Club Muy Viejo bør nydes rent. Den kan sagtens konkurrere med langtidslagrede Premium rom.