Gratis fragt v/køb over kr. 750,-

Dekantering af vin – lidt om magi, svindel og dekanterede sandheder

Dekantering - en vejviser i alle retninger

Ér det bare snobberi, når onkel Anders dekanterer vinen foran gæsterne, ér det virkelig besværet værd at dekantere, og er ægte dekantering en ’kunstart’, der er vanskelig at mestre - og derfor primært for de indviede?

Lad os få styr på dét, en (alvorlig og alligevel totalt ligegyldig) misforståelse og så høre et par dekanterings anekdoter fra det virkelige liv…

Du finder også en lille hvordan-gør-jeg-egentlig guide & så får du da også lige et par ægte bonus råd med på vejen, så du skal imponere, endda hvis du ikke selv føler dig særligt imponerende.

Men hvem eller hvad er det, vi forsøger at dekantere?

Den indespærrede – en præ-dekanterets lidelseshistorie

Jeg sidder og studerer en flaske, jeg har lirket ud fra bageste hylde i vinkøleskabet … livet for en stille eksistens skal snart bringes til ende, men forhåbentlig efter en storslået præstation …

Lidt som Hjortetaksbillen. Fem lange år under jorden, opstigning fra hullet … og derpå blot fem ugers levetid over jorden! Al livsglæden udfolder sig og eksploderer straks i mødet med den friske luft.

Det lyder som netop dét, jeg venter af MIN udvalgte flaske.

*POP* siger korkproppen, når den slipper flaskehalsen …. men hvad så nu?

Frigivelsen – dekanteringens mirakel

Jeg har hørt nogen tale om, at man skal dekantere vinen”, er en sætning jeg ofte hører nogen sige og samtidig skæve over mod mig, måske i håb om et råd af en art, og når dét udebliver: ”… Eller skal jeg bare hælde vinen op i glasset?” … efterfulgt af mere stirren i min retning …

Det ér ikke bare en sportsgren, vi dyrker på de gode restauranter eller når vinklubberne samles. Det meste vin, der dekanteres, dekanteres i realiteten ikke. Men det ser vi på senere.

Jeg plejer som regel at besvare spørgers stirren, at dekanteringsmuligheden, den er passé, så hvis jeg bare kan få min ration i glasset, tak….

I øvrigt kan man sagtens dekantere vin uden hverken hætteklædt kutte eller messe de rigtige vers. Jep!

Men hvorfor overhovedet dekantere sin vin?

Dekantér - og giv sanserne et BOOST!

…… der er mange gode grunde til at hælde vinen om, og hér du får et par.

Vi undgår bundfaldet! Det er især ældre rødvine og portvine, som har gavn af at blive hældt fra flasken over på karaffel.

Før i tiden tappede vinproducenterne ikke-filtreret vin på flaske. Så udvikler de bundfald over tid, og stiller krav om dekantering, hvis man skal undgå grumset i de sidste glas, man hælder op.

Dekantering frigiver vinens aromaer. Forestil dig en mange timers bustur fastklemt mellem alt for mange andre mennesker. Når du er fremme og bliver lukket ud af bussen, så vågner du, blomstrer måske ligefrem op og viser endda efterhånden dine talenter, efterhånden som kroppen vænner sig til friheden.

Du stiger i hvert fald ikke lige ud af bussen og løber en 100 meter på tid. 

Det er lige netop dét, som dekanteringen gør for vinen. Den løsner vinens ’stive muskler’ og frigiver dens energier: aromaerne. Og tiden har tilsvarende også betydning.

Smart i en fart – dekantering i 2. potens

Undervurdér aldrig værdien i at dekantere aftenens vine over for dine gæster!

Det er nu, din indre show man kan funkle. Dekantér vinen synligt for gæsterne. Du viser dem, så selv de helt uindviede må kunne fatte det, at der er store ting i vente. Måske føler de sig endda som særligt værdsatte gæster?

Se - dét kan dekanteringen altså også.

Æstetikken er også din ven – der ér bare en harmonisk ro over et bord med glaskarafler f.eks. en pæn karaffel fra Spiegelau – men pas nu på, at du IKKE nedtoner selve vinflaskernes betydning...!

Dine gæster skal jo gerne vide, at du leverer varen!

Og det kan du da sagtens hjælpe dem med at forstå….

Placér de tomme flasker diskret, men dog sådan, at selv den mindst nysgerrige ser dem og dermed hvilke kvalitetsvine, du serverer.

Den strategiske placering af vinflaskerne kan underbygges med trænet adfærd… øv dig i diskret at lede din samtalepartners blik over mod flaskerne, og når dét lykkes, sukker du med velbehag, sender flaskerne et dvælende, kærligt blik. Vend derpå blikket mod din samtalepartner. Og afvent…

….. når samtalepartneren forstår hentydningen og derfor spørger ind til flaskerne, så har du naturligvis et par bevingede ord at skyde af om hver af dem. Ikke for mange, bare sådan lige tilpas.

Hvis du er rigtig fræk, så dekanterer du en velsmagende men billig vin – og stiller tomme flasker af en bedre frem til skue.

Hvis nu man ikke har råd, er det jo ikke nogen skade til at gæsterne TROR, de bliver trakteret. Jeg anbefaler det ikke, men det kan jo blive småt for enhver, såeh … :)

Jo tak, der er nok årsager til at dekantere. De ukendte, de helt åbenlyse, og så de åbenlyst lyssky….

Vine, der skal dekanteres

Eksempel. I Gascogne i Sydfrankrig, trives druen Tannat. Den er lille og hård med tykt skind. ’Til gengæld’ er den fyldt med kerner! Langt flere end andre druer.

De vine, som laves på basis af Tannat, har stor glæde af en dekantering eller luftning.

Vi har et par fremragende eksempler på vine, hvor der sker en kolossal udvikling i vinen fra åbning til smagning, efter den har tilbragt en rum tid på karaffel. Vine fra Chateau Gensac is the stuff, hvis du vil se hvilken forskel du kan opnå.

Vinene har ikke bundfald, men nyder godt af at blive hældt om, fordi det frigiver aromaerne. Og luftningen gælder alle deres vine, dog varierende grad, så nogle dekanteres om morgenen allerede, mens andre kan nøjes med et par timer eller mindre.

Gode vine fra Sydfrankrig, Nordvest-italien og Toscana, har som regel et stort og hungrende behov for dekantering, som du vil opdage og sætte pris på, når du følger skikken.

Men prøv lige at hælde et halvt glas op fra flasken, så du kan nippe og følge udviklingen i glasset – og sammenstille det med den dekanterede version. Lidt leg skal der være plads til.

Og bliv ikke overrasket, når effekten af dekantering varierer, sågar på den samme vin. Årsagen er som regel flaskevariation, som kan betyde, at 'samme' vin smager helt forskelligt fra flaske til flaske.

 Mulighederne for overraskelser er enorme. Så er du parat?

Hvornår skal jeg dekantere min vin?

Yngre og endda ret simple ’frikadellevine' har gavn af dekanteringsprocessen, da iltningen fjerner nogle af de ’funky’ noter og med held f.eks. reducerer eller endda helt fjerne den ret triste lugt af rådne æg, der indimellem sniger sig ind i især de billigere vine. Dekantering er typisk noget man gør lige op til at man nyder den, altså et kvarters tid inden serveringen.

Jeg kan give dig et par forslag til hverdagsvine, hvor dekantering og iltning har stor betydning for oplevelsen. Kommenter indlægget, så giver jeg dig et svar.

Er det en bedre flaske med bundfald, vil det imidlertid tage sig pænere ud at hælde om på karaffel og gerne med brug af et stearinlys eller en lygte, så du gennemlyser flaskehalsen under processen - og kan stoppe, når bundfaldet nærmer sig. Det afhænger af vinen, hvornår man skal dekantere den. Jeg plejer at gøre det et par timer før.

Menigmands guide - Hvordan dekanterer jeg vinen?

Det er ganske enkelt. Dekantering betyder som sagt omhældning af vin fra en beholder (typisk flasken) til en anden.

Nogen vine, især de unge og friske, hvor der ikke er bundfald, kan med fordel dekanteres eller hældes om på karaffel, for vinen skal bare ’pladres over’ for at åbne for dufts- og smagsreserverne. Her er en EVA skål tilstrækkelig.

Unge vine (uden bundfald), hvor druetypen eller produktionsmetoden gør dem lidt mere omsorgskrævende, kan med fordel dekanteres eller hældes om for at åbne dem. Det må gerne være voldsomt i udførelsen.

I praksis er det måske en smule mere kompliceret, især hvis flasken er af ældre dato. Her skal bundfald i vinflasken sies fra … så man *gys* mister naturligt den sidste rest i flasken, hvor bundfaldet er aflejret.

Denne rest kan mindskes ved at stille flasken op ét eller helst et par døgn før den skal hældes om på f.eks. en dekanteringskaraffel.

Det er en god ide at bevæbne sig med den rette vinåbner [LINK til vinåbner], som kan håndtere de gamle vinpropper, der kan være porøse med tendens til at smuldre.

Det er også en god ide at skaffe sig et stearinlys, som du kan tænde og holde under halsen på flasken, når du dekanterer over et lyst/hvidt underlag. Lyset vil afsløre skyggerne fra bundfaldet og sikre, at du stopper i tide, så du undgår knas i tænderne.

Og ja, det ér en god ide at stoppe i tide, selvom det er trist at se de sidste, dyre dråber gå til spilde.

Du kan også lyndekantere – eller hvad der rettelig må benævnes som ’ilte’ din vin ved hjælp af forskellige remedier, som bl.a. monteres på toppen af flasken.

Så kan du skænke og ’dekantere’ et enkelt glas ad gangen og på forskellig vis lufte eller ilte vinen på vejen fra flasken til glasset.

Skal alle vine dekanteres?

Det er en god ide. Om det er nødvendigt? Nej, er det korte svar. Det er ikke absolut nødvendigt, men med iltning af vinen øger du chancen for at højne nydelsen, fordi det frigiver både aromaer og smagsnuancer - og dekantering er et relativt simpelt trick at udføre i praksis.

Rødvin, ja tak til dekantering

Det gør sig særligt gældende for rødvine fra udvalgte områder i Bordeaux, Bourgogne og Piemonte samt Toscana, som nogen af de mest prominente områder, der producerer gemmeværdig vin. De har ofte fordel af iltning som unge!

Og her gør det ikke noget med en lidt ’hårdhændet pjasken' med vinen fra flasken og over i karaflen. Giv den luft. Det lønner sig. Men prøv dig frem. Der er ingen facitliste.

Har disse vine alder, så er det ofte nødvendigt at dekantere for at fraskille bundfaldet. Det er mindre væsentligt i dag end tidligere, fordi mange producenter i 1980’erne begyndte at filtrere deres vine, så de ikke udvikler bundfald. Efter min mening en misforståelse, men jo, det ér da lettere alt sammen uden bundfaldet i vinen.

Så vi pjasker, vi lufter og sjasker gladelig med rødvinen, men….

Dekantering af hvidvin, er det nu også nødvendigt?

Ja, og nej – igen er det en smagssag. Men det er min erfaring, at hvidvinen har godt af at blive hældt om på karaffel, især når det er Riesling eller Chardonnay. En bedre, hvid Bourgogne bør efter min opfattelse som oftest iltes på karaffel.

Men også ukendte sager og spændende kultvine, som de hvide fra Eben Sadie i Sydafrika, BØR hældes om og ilte et par timer, hvis de er unge.

Sagde du dekantering af portvin?

Det kan jeg godt li’, altså portvin, og så er der tilmed et lille hack her, som kun få benytter sig af!

Jo tak, vintageportvine skal stilles op i god tid og dekanteres meget forsigtigt.

Hack: Med portvin er det vigtigt, at du få bundfaldet med ud til sidst (i et separat glas). Bundfaldet kan du smøre på et stykke flûtes og bage det i ovnen til en lækker snack!

Hvad? … giver det mening af dekantere Champagne?

Ja, men det er nok en forudsætning, at du accepterer færre af de lækre bobler, som selvfølgelig går tabt i processen.

Gamle vintagechampagner har imidlertid stor gavn af omhældning, fordi det åbner for en verden af indtryk, som ellers ville passere os registrerede. Og dét ville da være en skam!

Så jo, lige her er jeg fan. Stor fan. Ellers ikke.

Men SKAL jeg dekantere hele flasken?

Man kan dekantere halvdelen og proppe flasken, så svaret er nej. Men resten holder sig ikke længe, så det er en kortsigtet løsning.

Jeg har selv forsøgt mig med talløse, sindrige dekanterings- og iltningskonstruktioner, og flere er overraskende effektive til at fremme de gode, dybere lag i selv relativt billige vine.

Der er også smuthuller for den, som ikke ønsker at dekantere og drikke en hel flaske ad gangen.

Med Coravin når vi nye højder (eller dybder i flaskerne, velsagtens) inden for den snarlige olympiske disciplin VINTEST OVER TID … du stikker en kanyle i flasken gennem korkproppen og skyder en gasart ind som erstatning for den vin, du tilsvarende ’suger’ ud af flasken gennem korkproppen. Dermed konserverer vinen ordentligt bagefter, også selvom flasken ikke længere er fuld.

Så nu kan du sidde for dig selv og teste flere vine en fredag aften, når familien er gået i seng

Det er vildt smart og resulterer i vildt mange halve og kvarte flasker i samlingen derhjemme. Så du skal supplere din Coravin op med et regneark, der kan fortælle dig, hvor mange glas du har tilbage i dine flasker.

Coravin er farligt…. Men du undgår bundfaldet. Og dekanteringsøvelsen.

Og … jeg er altid klar på at prøve mig frem, og med Coravin måske ligefrem ’snyde’ lidt …. For at undslippe det historiske ritual med stearinlys, messesang – og en bøjet ryg, der stivner halvvejs inde i processen…..

Hvor lang tid kan vinen holde sig, når den er dekanteret?

Svaret er alt for kort tid 😊

Hvis først vinen ér iltet og hældt på karaffel, så drik den. Iltet vin er under hastig integration med det åbne miljø, så måske kan du gemme den, men risikoen for at den brækker over i en smag, du ikke ønsker dig, er stor, især efter dekantering og evt. luftning.

Den Bedrevidende … misforståelsen!

Det er en udbredt opfattelse, at dekantering og iltning er det samme. Det er det ikke (hvis du spørger Den Bedrevidende).

I hans øjne er det en grov misforståelse, fordi dekantering - som begreb – UDELUKKENDE henviser til processen, hvor du hælder vinen om fra f.eks. flaske til karaffel, og normalt for at klare vinen for bundfald. Det står jo at læse i bøgerne. DU kan bare åbne dem!

At dekanteringen også medfører iltning af vinen er således et biprodukt – et af de heldigere, vil han sige. Dér er jeg enig.

Ikke alle bryder sig om dekantering af vin. Den i vinverdenen meget kendte Robert Parker – faderen til 100 point system til vurdering af vin Robert Parker, han bryder sig ikke om det. Han mener, at dekanteringen forringer vinens kvalitet.

Hver sin smag og opfattelse.

Jeg dekanterer helst mine vine.

Hvis du i øvrigt er som de fleste af os, så benytter du også begreberne dekantering, luftning, omhældning og iltning lidt i flæng.

Det bliver hurtigt iltfattig at diskutere med Den Bedrevidende …. For han VED jo bedre, ikke sandt? Altså, man kan ikke diskutere dekantering med Den Bedrevidende. Så hellere tilbyde et glas … iltet vin, og søge ind i en mere konstruktiv samtale. Og håbe på, at vinen får iltet hans hjerne lidt, så han også bliver åben over for at vin og alt det omkring vinen, det ér … ’easy going my friend’ … HYGGE, ikke?

Så længe vi prøver at forstå hinandens intentioner med det sagte, så kan vi lade alle sprogvogterne og De Bedrevidende om at sidde tilbage, indebrændte tilbage med flaprende næsebor, korslagte arme med underligt stive, strittende fingre og udspilede øjne.

Mens vi andre hygger os.

Og nu vi snakker hygge …..

Magi, synd og … skal man altid dekantere gammel vin?

Min største synd begik jeg nok en nytårsaften ud på de små timer, hvor vores fest, den sang på sidste vers, og gæsterne skulle guides ind bag rattet i bilerne, så vi kunne få fred (nej, du troede da ikke på det, vel…?), valgte jeg at åbne en 1961 et-eller-andet lækkert og lagde an dekantering.

Det var altså dårlig dømmekraft.

Men okay, nu var den åben, sådan da - for proppen knækkede, så det tog lidt rumsteren med en kartoffelkniv i flaskehalsen før jeg kunne smage… en noget stram, ’æblet’ sag uden tilløb til hverken charme, finesse eller bare frugt, så den røg på karaffel og – naturligvis- straks smagt igen …. uden mærkbar forbedring efter dekanteringen. Pokkers.

Det lykkedes os alle at sejle rundt på øverste hylde i vores nytårstågede, destillerede, dekanterede rus, mens mindet om vinen fortog sig … i en hel times tid!

*Guuuud, vinen* blev der råbt. En af gæsterne havde uforvarende skubbet til karaflen under de indledende, natlige øvelser til noget, der kunne forestille assistance med oprydning, alternativt en avanceret balancekunst….

*Hey, op i koppen ned i kroppen* blev der skreget. *Drik uuuuud… Jakob ku’ ali’vel ikke li’ den… *hik* *

Og …. jeg har stadig ikke fundet en god forklaring på det her.

Men vinen, altså den gamle madamme, hun havde udviklet bløde kurver og fine mørke bærnuancer som erstatning for det afpillede, pjaltede fugleskræmsel, jeg en time tidligere pligtskyldigt havde hældt om - om ikke andet, så blot for ritualets skyld….

Så magien opstår indimellem, og sjældent der, hvor man forventer den.

Hastværk …. Kan man altid NÅ at dekantere?

For mange år siden fik jeg en flaske Montrose fra St. Estephe i Medoc (venstre bred af Gironde floden), hvor nogle af verdens dejligste, mest klassiske vine produceres…. okay, det synes JEG, men jeg faldt også i Bordeaux tønden som to-årig, hvor jeg tømte slatter af gæsternes efterladte glas med Leoville Las Cases 1947, indtil benene eksede under mig … så bær venligst over med mig.

Årgangen på flasken var 1957, så min hustru og jeg tænkte, at vi hellere måtte få lukket ånden ud af flasken og få gjort ende på den langvarige indespærring.

Det var en mærkværdig oplevelse.

Hele seancen tog syv minutter….!

Her nåede vi IKKE at dekantere. Gammel vin kan indimellem være så ’hurtig’ i sin udvikling, når den endelig bliver frigjort af flasken, at det ikke er et spørgsmål om man skal eller ikke. De akademiske bekymringer forud for seancen er totalt spild af tid!

Det ér dog min erfaring, at dekantering overvejende er godt. Men gamle vine i mindre årgange kan vise sig at være rimeligt hvis ikke ligefrem for hurtige til at man kan nå det. Husk bare det.

Der er fortsat utallige vinkler og nuancer – og ikke mindst sjove eller lærerige oplevelser at tage fat på.

Dine erfaringer med dekantering

Spørg endelig, og del meget gerne dine erfaringer og anekdoter nedenfor.

Vi ELSKER at høre fra dig og andre - og at blive trakteret med ny viden og gode historier.

Hilsen

Jakob

0 kommentarer 0

Skriv en kommentar til os...

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes inden de vises