Viognier  

Se vores vine med Viognier nederst på siden 

Viognier er en druesort der bruges til hvidvin. den er kendt for at producere teksturrige, aromatiske vine, med udtalt frugtsmag af stenfrugter som, abrikoser og umoden fersken. I duften kan Viognier-vine også være meget urtelignende, med aromaer af kamille, lavendel, timian og endda et strejf af fyrnåle. I ældre eksempler af vine på Viognier og sødere stilarter, blødgøres denne potentielt overvældende urteprofil, af fine og flotte honningagtige noter. 

I slutningen af 1960'erne eksisterede der kun 14 hektar af ren Viognier vinstokke i alt. Disse få stokke var udelukkende placeret i vinmarkerne i Condrieu og Château-Grillet. Heldigvis oplevede man i 1970'erne, et boost der fik nyt liv til den næsten uddøde sort. 

Yalumba vingård i Australiens Eden Valley og en håndfuld californiske vinavlere (især Calera i Mount Harlan) var foregangsløbere på denne udvikling. I løbet af det 21. århundrede har Viognier haft en bemærkelsesværdig renæssance, og druen findes nu udbredt i Frankrig og dyrkes ydermere i Italien, Spanien, Schweiz, USA, Chile, Argentina, Sydafrika, Australien, New Zealand og endda Japan.  

I nogle tilfælde forbliver beplantningerne af druen eksperimentelle, som i Rioja og Piemonte, hvor lokale vinlove pålægger begrænsninger for, hvordan sorten kan bruges. Andre steder, især Californien og Australien, er Viognier opstået som en prestigefyldt nichesort. 

 Viognier druens tidligere forfald var begrundet med at der er svært at dyrke og ikke er naturligt disponeret til at producere sunde, pålidelige udbytter - vingårdens bestand i 1960'erne Frankrig led hårdt af misfarvninger. Desuden har de tykskinnede Viognier-druer, et naturligt lav syreindhold og kræver utroligt meget solskin, for at de modner ordentligt. Masser af sukker er nødvendigt, for at skubbe gæringen mod et højt alkoholniveau, da det er almindeligt antaget, at meget af en Viognier-vines kendetegn er aromaer, som er et produkt af gæringen når denne skrider over 13 procent. På samme tid, hvis der er meget varme, kan druerne give overvældende og meget alkoholisk vine, der mangler den friske, stile abrikos note, der er en stor del af sortens appel. Nogle af de fyldigere versioner af druen, passer fint til tønde gæring, nogle gange ved hjælp af nye egetræstønder, selvom de fleste typer af Viognier, er gæret på rustfrit stål tanke.   

Det er netop denne vanskelige balancegang, der har ført til, at så mange Viognier vine med sen høst bliver skabt. Da vinproducenter spændt venter på, at deres druer udvikler den rigtige smag, går sukkerniveauet helt til tops og efterlader ofte en drue med en klæbrig stil, og dette gør en sen høst (late harvest) som den sidste og eneste mulighed for at få druerne i hus. Både Condrieu og Château-Grillet, producerer søde versioner af deres vine for at supplere de tørre, især i varme årgange, der sender udbytter ned og sukker niveauer op. 

På Côte-Rôtie, bliver Viognier fermenteret sammen med Syrah-baserede vine, og de tilladte 20 procent, gør en væsentlig forskel for det endelige produkt. Her har kalkstensjordene i Côte Blonde vist sig velegnede til sorten. 

I Australien har Eden Valley historisk set produceret landets fineste eksempler på sorten, selvom de køligere områder i New South Wales, også viser et betydeligt potentiale, som Viognier producerende regioner. 

DNA-profilering af Viognier viser at druen har et forældre/søskende forhold til den antikke Mondeuse-sort, hvilket betyder, at det enten er bedsteforælder eller halvsøskende af Syrah. Forskning ved, University of California, har også påvist en genetisk forbindelse mellem Viognier og Piemonte-sorten Freisa, hvilket også gør druen til en fjerne slægtning til Nebbiolo.