Hvilke rødvinsdruer er egentlig de 10 største og mest udbredte over hele verden?
Hvad er deres karakteristika? Hvor finder man dem og hvilken mad passer de bedst til?
Vi har herunder lavet en kort beskrivelse af de 10 største og mest udbredte blå druer i verden og hvor de kommer fra. Læs mere herunder og bliv klogere netop din favorit...
Indholdsfortegnelse:
-
Syrah
-
Merlot
-
Cabernet Sauvignon
-
Malbec
-
Pinot Noir
-
Primitivo
-
Zinfandel
-
Sangiovese
-
Barbera
-
Grenache
-
Resume
Syrah/Shiraz
Syrah og Shiraz er samme druesort, men med forskellige navne alt efter hvor i verden den er gror. Europæiske vinproducenter bruger kun navnet Syrah, hvorimod man i Australien, New Zealand og andre lande bruger navnet Shiraz.
Madparinger til Syrah /Shiraz er kød generelt, bøffer af oksekød, vildt-retter, gryderetter, modne oste m.fl. Altså robuste madretter.
Distrikter og lande hvor druen hyppigt bliver brugt inkluderer bla. Frankrig, Californien, Australien og New Zealand. I Frankrig er det typisk i i Rhône-dalen og Languedoc-Roussillon, den dyrkes. I Australien findes druen i alle regioner og dominerer dermed produktionen af alle vine, med 25% ud af alt vindyrkning.
Aromaer og smagen af druen kan kendetegnes med vild sort frugt (som solbær), med overtoner af sort peber, krydderi og ristet kød. Syrah giver typisk meget frugtige vine, der ofte suppleres med høj og varm alkohol, samt gribende tanniner. Toffee-noterne man tit finder i disse bomber kommer ikke fra frugten, men fra modning på egetræsfade.
Syrah/Shiraz-sorten giver grandiose, hjertelige, frugtrige og krydret røde vine. Da Shiraz druen bruges til at producere mange gennemsnitlige vine, kan den bestemt også producere nogle vidunderlige fine, dybe og mørke rødvine af utrolig høj kvalitet. Disse vine kendetegnes af intens smag og fremragende levetid hvis man ynder at lade dem ligge i kælderen.
Prøv evt. en disse dejlige og fyldige pragteksemplarer vi på det varmeste kan anbefale dig.
RockBare Shiraz 2011 |
Falernia Donna Maria Syrah 2009 |
Canapi Shiraz, Sicilia IGT 2016 |
Merlot
Merlots blødhed og elegance, har gjort at druen er en fantastisk begynder kandidat til nye rødvinsdrikkere. Når Merlot vine er gode, er de simpelthen i topklasse, men hvis de ikke er helt i top, kan de ærligt talt være noget rigtig skidt. Med Merlot er det gerne et enten eller spørgsmål.
Madretter til vine på Merlot druen gælder generelle kødretter (ikke for kraftige), vegetariske retter samt milde oste m.fl.
Distrikter og lande hvor druen spiller en rolle inkluderer som det største distrikt, Bordeaux (både i rene og i blandingsvine). Merlot dyrkes nu også i Italien, Rumænien, Californien, Washington State, Chile, Australien osv. Det er den fjerdestørste druesort med hensyn til dækning overalt i verdenen. Druen er dog allerstørst i Bordeaux, i Frankrig.
Den typiske smag og duft inkluderer modne kirsebær, blommer og urte aromaer. Teksturen er rund, med betydelig mindre garvesyre (grovhed) end f.eks. Cabernet Sauvignon.
Prøv en af disse 2 dejlige letdrikkelige eksempler på flotte Merlot vine.
Merlot Pays D’OC IGP 2016 |
Château La Pervenche, Lalande de Pomerol 2014 |
Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon druen er vidt accepteret som en af verdens bedste sorter. Cabernet Sauvignon blandes ofte med Cabernet franc og Merlot og disse blandinger gennemgår normalt modning på egetræsfade, i kortere eller længere tid. Effekten af fadlagringen er, at vinene generellt bliver blidere og lettere at have med at gøre, samtidigt med at de som en regel tager noget smag af fadene de er lagret på. Det afhænger selvfølgelig af længden på lagringen, hvor meget eller hvor lidt de tager på.
Cabernet druen spiller godt samme med generelle og lidt kraftige retter, og bedst med simpelt tilberedte kødretter, rødt kød og modne oste....
Distrikter og lande hvor druen kan findes er en bred vifte over det meste af verden. Cabernet sauvignon plantes og er plantet overalt hvor røde vindruer vokser, undtagen i de lidt nordligere beliggende områder som f.eks. Tyskland og anvendes overvejende i regionen Pfalz. Druen er også en del af de store røde Médoc vine i Frankrig og blandt de fineste røde i Australien, Californien og Chile.
Vinene på Cabernet Sauvignon druen har en flot karakter og med god fylde. Når disse dejlige vine er unge er de faste og gribende og tit, overraskende friske.
Med alderen polymeriserer polyfenolerne og grebet forsvinder, men dette er bestemt ikke til nogen skade, da nogle af de allerstørste vine der nogensinde er lavet, er skabt på Cabernet Sauvignon. Druens vidunderligt rige egenskaber ændrer sig markant med alderen, til det mere blide og en lidt mere aristokratisk karakter. Ældre Cabernet vine simpelthen en vidunderlig udsøgt fornøjelse og kan krystal klart anbefales om man er nybegynder eller øvet...
Cabernet druen dufter himmelsk af mørke bær, blomme og masser af krydderi. Den indeholder ofte meget tannin, hvilket giver vinene den store holdbarhed og der ved lagringspotentiale. Cabernet Sauvignon lagres typisk på egetræsfade, hvilket giver den et dejligt pift af lækker og delikat vanilje, blandt andre.
Smag evt. en af disse tre himmelsk vidunderlige Cabernet vine.
Seven Falls Cabernet Sauvignon 2015 |
Totino Estate, Cabernet Sauvignon 2013 |
Rabble Cabernet Sauvignon, Paso Robles California 2017 |
Malbec
Malbec var engang en stor og vigtig drue i Bordeaux, men druen er desværre ikke en særlig hårdføre drue, og er stille og roligt blevet afløst af Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. I Argentina har man dog haft en vis succes med at dyrke denne drue og nu er den næsten blevet national druen derovre. Måske den får en opblomstring igen andre steder i verden? Det er sket før, at druer kommer tilbage i spotlyset, efter at have været trådt i baggrunden. Hvem ved-
Maden til Malbec vine, er helt og aldeles afhængigt af hvorfra i verden vinen kommer fra. Dog vil de passe til alle typer kød baserede måltider og fede forretter som eksempelvis foie gras. Argentinske vine lavet på Malbec ville passe ganske nydeligt til Mexicanske retter, Cajun og Indisk inspirerede retter. Altså godt krydret eksotiske mad kreationer.
Malbec druen har sin oprindelse i den Franske Bordeaux-region. Den dyrkes under navnet "Côt" i Loire-dalen og "Auxerrois" i Cahors, der også er beliggende i Frankrig. Malbec druen er også blevet identificeret via gentestning som druerne, "Médoc Noir" eller "Pressac". Malbec dyrkes vidt og bredt i Argentina, hvor det nu er den mest populære blå druesort. Man finder den også i stor udstrækning i Chile, Australien og i de køligere og nordligere regioner i Californien.
Malbecs egenskaber varierer meget, afhængigt af hvor druen dyrkes og hvordan den transformeres. Ofte producerer den en let at drikkelig vin og med flotte farvenuancer. En yderst velsmagende vin, der primært har noter af blommer, bær og krydderier.
Malbec blandes ofte med andre sorter som Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot for at fremstille de typiske stil vine som vi kender fra Bordeaux. Det siges at specielt rene Malbec vine kan give nogle sundhedsmæssige fordele grundet deres høje indhold af antioxidanter. (link til en uddybende artikel om sundhed og vin).
Prøv dig frem med disse 2 dejlige bud på yderst nydelige Malbec vine.
Vina Terramagna, Isabel Peralta, Malbec 2015 |
Cleaver & Steel, Malbec Mendoza 2018 |
Pinot Noir
En af de ædleste druer til produktion af rødvin. Pinot noir er en druen der er yderst vanskelig at dyrke og blander man den med andre druer, bliver resultatet sjældent særligt godt. Pinot Noir er kongen i Bourgogne distriktet i Frankrig og herfra kommer nogle af de allerbedste vine man kan forestille sig. Den kan dog også være ret ordinær, tynd og simpel.
Pinot Noir vine er fremragende til grillet laks, kylling, lam og asiatiske retter, især sush.
Distrikter og lande man finder druen i inkluderer Bourgogne i Frankrig, Champagne i Frankrig, Californien USA, Australien, Rumænien, Bulgarien og man får også gode Pinot Noir vine fra Østrig, Oregon og New Zealand samt Alsace hvor det er den eneste røde druer.
De typiske smagsnoter inkluderer Solbær, mørke Kirsebær, krydderier samt Hindbær. Strukturen af Pinot Noir vine er delikat og frisk, næsten elegant. Tanninerne er meget bløde og det er relateret til det lave niveau af polyfenoler. Aromaterne er meget frugtagtige (Kirsebær, Jordbær, Blomme), ofte med noter af teblade, fugtig jord eller slidt læder.
Alligevel er Pinot Noir druen meget karakteristisk for det sted, hvor den dyrkes. Det svimlende udvalg af velproducerede Pinot Noir vine gør det næsten meningsløst at definere, hvilken karakter og personlighed der er det bedste udtryk for sorten. Så her er det bare at prøve sig frem.
Her er et par forslag til nogle forskellige typer Pinot vine.
Soli Pinot Noir 2016 |
Domaine Beauvent, Pinot Noir 1´er Cru Barrique 2016 |
Elizabeth Chambers Cellar, Winemaker's Cuveé Pinot Noir, Oregon 2014 |
Primitivo (Zinfandel)
En rødvin lavet af Primitivo druen har typisk en lysere farve end vine som f.eks. Merlot eller Cabernet Sauvignon. Dog har den lidt i samme stil som Pinot Noir, en særlig smuk afstemthed, når det kommer til sin garvesyre og generelle syrlighed, hvilket gør den til en exceptionel vin og også en god vin for begyndere.
Generelt har denne type rødvin en højere alkoholprocent (14-17%), hvilket giver et ekstra kick til smag og fylde af disse vine. Smagene i denne type rødvine, bevæger sig ud over mange spidser, af smagspaletten. De klare beskrivelser går på en let smag af bær som blåbær, kirsebær og hindbær. Efter man har givet den lidt luft er der andre nuancer som blomme, sort peber og lakrids der finder sin vej frem.
Primitivo vine er som udgangspunkt godt til krydret og stærk mad. Så en tommelfingerregel for at parre denne type vine korrekt med mad, er at tænke på krydderi og lette retter. Da Primitivo rødvine har en naturlig og delikat sødme, gør det at den er passende i kombination med en krydret eller stærke retter. Anbefalede krydderier man kan anvende kan være peber, chili og karry. Den ville også passe perfekt til barbecue marineret kød.
Når du vælger en stærk ret i tillæg til en sød vin, foretrækkes det at holde tyngden i maden ganske let, da sødmen i vinen derved kommer bedst frem.
Her kan særligt anbefales at anrette krydret svinekød, kalkun eller kylling, med meget smagfulde grøntsager, for at få vinen til virkelig at skinne.
Typiske kendetegn i aromaen af en Primitivo rødvin er, en frisk og let note af bær, så som hindbær og blåbær, der bliver fulgt op af nydelige strejf af krydderier som peber, lakrids, kanel og flere af de stærke krydderier.
Druen stammer oprindeligt fra Kroatien. Selvom Primitivo vinen er en Italiensk produceret rødvin, har moderne gentest bevist at Primitivo druen og dermed også Zinfandel druen, stammer fra en Kroatisk drue kaldet “Crljenak Kastelanski”,der er en meget gammel druesort. Siden har druen rejst fra Italien til USA, hvor den er blevet yderst populær og er i dag det sted, hvor den er sået på flest vinmarker, af alle steder i verden. På det seneste har Primitivo producenterne begyndt i større grad at kalde deres vine for Zinfandel, hvilket ikke er forkert, men måske bare et marketings fif.
Prøv "Amarone-dræberen" En velskabt og dejlig Italienske appassimento af Primitivo og en smule Negroamaro.
Cantina Moratti, Appassimento Moratti 2017 |
Zinfandel er også en Amerikansk stolthed.
Selvom druen er bevist at stamme fra Kroatien og have rødder i Europa fra tiden hvor Romerriget var på sit højeste, er Zinfandel druen og rødvin deraf, blevet en særlig stolthed i den Amerikanske stat, Californien. Længe var man overbevist om at druen var Amerikansk, og druen i sig selv, viste da også tegn på at trives yderst godt langs den amerikanske vestkyst. Dette stemmer helt overens med at druens perfekte forhold er tørre vejrforhold, med en høj og varm sol og køligere aftener og nætter.
Zinfandel er en meget kendt drue, men udbredelsen af druen er faktisk ikke særlig stor, da den ikke er plantet lige så hyppigt som f.eks. Cabernet Sauvignon eller Merlot. For at sætte det i perspektiv, dækker Zinfandel kun 3% af Napa Valleys vinmarker i Californien, hvilket vel nok er det område der er allerbedst kendt for Zinfandel vine.
Zinfandel druer udvikler sig bedst i varme og tørre klimaer. Zinfandel når sine højdepunkter i sæsoner med solrige og tørre dage og milde og kølige temperaturer om natten. Vinstokkene bliver bedst dyrket i stenede, alluviale jordarter, og de er bedst når de er plantet på bjergsider, da det giver en yderst velsmagende intensitet og fyldighed i vinen.
Der er i dag kun plantet omkring 29.000 hektar Zinfandel i hele verden. Af disse 29.000 er der i USA plantet omkring 19.000-20.000 hektar. Det svarer derfor til to tredjedele af af alle Zinfandel stokke, i hele verden.
Det er primært Paso Robles, Sonoma (Dry Creek og Russian River Valley), Napa Valley, Lodi (Central Valley, Modesto), Amador County (Sierra Foothills, El Dorado County) vinstokkene er plantet i. Til sammenligning er der i Italien plantet omkring 8.000-9.000 hektar, og disse er primært plantet i regionen Puglia.
Det er kun i meget små dele af Australien, Sydafrika og Kroatien, hvor der bliver produceret Zinfandel vine.
Prøv selv et par af disse helt fantastiske Zinfandel vine.
Lake Sonoma Winery, Dry Creek Valley Zinfandel 2017 |
Rabble Zinfandel, Paso Robles California 2017 |
Two Eye Cyclop’s Zinfandel 2017 |
Sangiovese
Hvis Zinfandel er Amerikas national druer, så er Sangiovese Italiens.
Det er den mest plantede røde druesort i Italien. Italiensk vin lavet på Sangiovese er generelt mere syrlige, lysere i farven og mere lette og svævende, end de fleste andre vine. Det er en forholdsvis tør drue, velsmagende og lidt snerpende, men på den gode måde. Fordi den kan være lidt hårdt i trækket, er dette en vin der måske er bedre at nyde med mad end på egen hånd.
Bortset fra de fleste Italienske fødevarer og middelhavskøkkenet generelt, er vildt kød enestående med en god Sangiovese. Vinen hjælper med at få noget sødme ud af kød, primært i hjort og andekød. Selvfølgelig går den usædvanligt god med tomater, vinaigrette og balsamico saucer, da syre komplimenterer syre. Nogle af vinene kan smage lidt flade kombineret med disse stærke smagstilsætninger, men alt taget i betragtning, kan alt mad med en sur komponent, blandes godt med Sangiovese.
Druen Sangiovese og vin lavet på denne, produceres oprindeligt og i stor skala i Chianti. Chianti vinene fra Italiens Toscana-region er bare nogle af verdens bedste, men på det seneste er der kommet ganske gode kvalitets vine fra Californien, der også er lavet udelukkende på Sangiovese. I Montalcino kaldes Sangiovese druen "Brunello", og i og omkring byen Montepulciano, hedder druen "Prugnolo Gentile" og i "Scansano" området er navnet "Morellino". Navnet "Sangioveto" træffer man også ind imellem. Ja ja, som bekendt har et kært barn jo mange navne...
Smagen og duften af Sangiovese druen har en primære karakter der er medium fyldig, med noter af saftige sure/søde kirsebær, og tit med noter af violer, og det er efter nogens mening, essensen af Sangiovese. Vinen har høj syre og mange flotte tanniner, hvilket giver et vist lagringspotentiale. Duft og smag byder typisk på ribs, kirsebær og blommer, med toner af jord, læder, urter og krydderier. Man ser ofte at vinene bliver modnet på fade, da det gør dem en anelse blidere, sødere og med en flotte elegante karakter træk.
Prøv en af disse blændende smukke vine, lavet på Sangiovese druen.
Tenuta Il Palazzo, Chianti Riserva DOCG 2016 |
Poggio dell Aquila, Brunello di Montalcino 2013 |
Tenuta de Capezzana Barco Reale di Carmignano D.O.C. 2016 BIO |
Barbera
En klassisk Norditaliensk druesort med hjemstavn i Piemonte. Barbera druen er Ikke nær så populær som Merlot, men den har en lignende brug og sammenkobling og selvfølgelig producerer den vin i absolut verdensklasse.
Barbera' typiske kendetegn, er en vin med silkeagtig syre og smagsnoter af kirsebær og blomme. Den egner sig godt til fadlagring, hvor den udvikler sødere og vidunderlige krydrede noter. Med Barbera druen finder man alt fra lette frugtige vine, til kraftigere og komplekse. Man ser dog også overmodne eksempler og vine hvor fadlagringen er for gennemtrængende, og desværre overdøver frugten. Barbera druens vækst er utrolig kraftig, og derfor må udbytterne må reduceres kraftigt, for at opnå en bedre koncentration.
Da Barbera vine er utroligt alsidige, vil de derfor matche et stort udvalg af mange forskellige madretter med rødt kød, inklusive tomatsauce og lidt mere syreholdige kreationer.
Barbera er udbredt i hele det nordlige Italien og de bedste Barbera vine kommer traditionelt fra Piemonte. De store og gode vine finder man også i stort mål i Barbera d’Asti, Barbera d’Alba samt i Barbera di Monferato. Da Barbera druen er migreret over atlanterhavet, får de store traditionelle Italienske regioner, stor konkurrence fra bl.a. USA og fra Argentina.
Prøv her et par vine på 100% Barbera - Bedøm selv.
Agricola Molino, Barbara d´alba Superiore Ausario 2015 |
Villa SuSti, Contento, Barbera d´Asti Superiore 2014 |
Agricola Molino, Piemonte Barbera Selvaggia 2017 |
Grenache
Grenache druen stammer oprindeligt fra Spanien, hvor den også er vidt udbredt under navnet Garnacha. Druen er mest kendt er for sin rolle i Rhône distriktet i Frankrig, hvor den er en afgørende bestanddel i områdets rødvine og rosévine. Den indgår for det meste i blandinger med andre druer, enten som hoved andel i blendet, eller som krydderiet der lige tilføjer det sidste pift. Dens normale blandingspartnere i blends er Syrah og Mourvèdre. Men den findes bestemt også i sin rene og helt vidunderlige eksplosive form.
Grenache vine er lette at kombinere med madretter. Den fede mad bæres oppe af vinens syre og til tider høje alkoholprocenter. Flæskesteg, andesteg, terriner og postejer er perfekte partnere til druen. Krydderurter, fisk og kylling bliver også nydeligt suppleret af Grenache-vin.
I hjemlandet Spanien er det den tredje mest plantede druesort. Den er en del af de berømt vine fra Priorat, hvor den indgår i blends med især Cariñena (Carignan) samt Syrah og Cabernet Sauvignon druerne. Den findes også udbredt i Aragón, Castilla-La Mancha, Catalunya, La Rioja, Extremadura, Navarra, Valencia og Castilla y León.
I Frankrig finder man typisk Grenache i området omkring Rhône, hvilket også inkluderer Châteauneuf du Pape, Gigondas og Vacqueyras. Ud over Rhône, findes den også i Provence og Languedoc-Roussillon regionerne og generelt over hele det sydlige Frankrig. Man finder også druen i et utal af andre lande, og selvfølgelig med andre navne som Cannonau på Sardinien og Tocai Rosso i Veneto, i Italien. Af øvrige lande kan jeg nævne Portugal, Australien, USA, New Zealand, Chile, Kroatien, Marokko og Argentina.
I Grenache druens smag og duftnoter finde man solbær og brombær, samt noter af de mere syre-rige bær som jordbær, kirsebær og i de mere alkohol tunge vine, blommer samt strejf af peber og tobak. De fleste Grenache fans mener sågar også, at de sydfranske vine dufter af lavendler og timian. Når vinene bliver lidt ældre, påtager de smagen af tørrede svesker og abrikoser.
Her er et par bud på super dejlige vine, lavet på Grenache druen.
Bodega San Gregorio, Las Martas Garnacha 2014 |
Domaine Les Aphillanthes, Vieilles Vignes Côtes du Rhône Villages BIO 2013 |
Hvad gør jeg så nu, når jeg vælger vin?
Vi har nu kort gennemgået de 9 (10) største blå druer. Hvor de gror - hvad man spiser til og diverse smags og duft karakteristik de har. Jeg håber at denne artikel vil medvirke til at gøre det en smule lettere fremover når du vælger dine vine.
Jeg anbefaler at hvis man er novice på vine og i tvivl om hvad man kan lide, simpelthen at prøv sig frem, og finde den eller de druer man bryder sig bedst om. Begynde med dem og derefter udforske forskellige kombinationer og vine fra forskellige lande og regioner. Vin er et livslangt eventyr, som bekendt aldrig stopper - Det bliver bare mere og mere interessant, jo længere man dykker ned i eventyret....
Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller mangler et godt råd med hensyn til vin og mad, skal du ikke holde dig tilbage. Spørg bare løs i kommentarfeltet herunder.