Vi sender varer til private tirsdag - fri fragt over kr. 999,-

Hvorfor er vine så utrolig mangfoldige i duft og smag?

Det er et rigtigt godt spørgsmål, og et vi ofte støder på, os fra Vinbranchen! 

Herunder kan du læse lidt om elementerne der har indflydelse på vin og hvad der indgår i den svære kunst - at skabe et godt glas vin -

 

Vidunderlig frugt, friske bær og alverdens urter, svampe og krydderier | 

Jo mere man drikker og nyder vin "nektar af Dionysus" jo mere begynder man at bemærke de næsten magiske subtile, og til tider rigtig godt skjulte duft og smags nuancer, som spænder fra vanilje, krydderi, tobak, tropiske frugter og endda havluft og halm, til kostald, læder og skovbund. Vi ved jo godt alle sammen at en vinproducent ikke tilsætter krydderier, havvand eller gødning i deres vine, ikke sandt?

Vinmark solnedgang

Så hvordan opstår alle disse forskellige smage og duftnoter i vinene? 

Vindruer er en utroligt imponerende men ganske skrøbelig og delikat frugt. Elementerne kan hurtigt få overtaget og ødelægge stokke og druer, er man ikke påpasselig og dygtig. Hver beslutning som vinproducenten træffer, det være sig både før og under hele skabelsesprocessen, ja alt fra hvordan og hvor druerne dyrkes, til hvad der sker med dem efter at de er pressetpåvirker hvordan vinen kommer til at smager og dufte når den er færdiglavet og klar til at drikke. Og det med at en vin er færdiglavet, er heller ikke helt korrekt, da vin stadig udvikler sig også selv efter den er tappet på flaske. Så når man siger at en vin er færdiglavet, menes der at den er salgsklar og skabt som producentens ønsker den skal være, og derefter starter vinen så sit eget til tider magiske liv i flasken... 

 


Alle påvirkninger af druerne tæller |


Blandt vinproducentesiges det, at den bedste vin starter i vinmarken, og konklusionen heraf er at et sundt og veldrevet landbrugbliver altid til en god vin, og det er netop på det tidspunkt hvor druerne først kommer i kontakt med elementerne, der påvirker vinens ultimative egenskaber. Mange insekter er vigtige for druernes helbred og sandsynligvis er ingen af insekterne i marken, vigtigere end bierne. Når druerne vokser i en vinmark omgivet af planter, så som vilde urter, blomster og græs, flyver bierne rundt om vinmarken og hygger sig samtidigt med at de fordeler pollen imellem stokkene. Når druerne så langsomt modnes, absorberes de subtile smage og duftegenskaber fra disse planter ind i druerne og til sidst ender det hele i en flot og vidunderlig symbiose, der i sidste ende skaber gudernes nektar. Er naturen ikke bare skøn! 

 

Vind, vejr og bølgeskvulp |

Elementer som luften kan også have indflydelse på druens smag, når de vokser. I mange regioner rundt om i verden, såsom Spanien og Grækenland, dyrkes meget af druemassen til hvide vine på ufremkommelige klippesider og med fantastisk udsigt over havet. Når bølgerne styrter ned i klipperne og sprøjter saltvand ud i luften, absorberes den saltholdige luft af druerne, når de modnes, hvilket tilføjer vidunderlige og spændende mineraler til druerne, der så efterfølgende kan smage og dufte som en frisk havbrise.  

 

 

 

 


Kort process og langt liv |

Efter druernes vandring fra vinmarken til kælderen, har hver enkelt beslutning som vinproducenten har truffet, indflydelse på den samlede smag. Hvordan vinproducenten vælger at presse druerne, eller om vinproducenten ønsker at ælde den gærede most i stål eller egetræ, og hvor længe vinproducenten lader vinen sidde i disse kar og modne, hjælper alle med at give unikke smag og duft noter til vinen. 

 

De små ting i livet der tæller | Gudernes Nektar |

Dionysus vineguden

Da alle disse faktorer har indflydelse på den generelle smag og duft af vinen, er det ikke underligt at så mange af os oplever forskellige Dionysus vingudkarakteristika, når vi smager og dufter den samme vin, og at smag og duft er subjektivt, er ikke noget nyt. Det er en af de små ting her i livet, der gør det at drikke og nyde vin, til en grandios og livslang passion for mange.