Forza Italia 

Italien er det andenstørste vinproducerende land, efter Frankrig. Italien er det land i verden der har den allerstørste eksport af vin på volumen i hektoliter. Størstedelen af eksporten er den lidt kedelige bulk vin som der tit benyttes til diverse blandingsvine, og lignende. l Italien produceres der vin i så stort et kvantum, at det heldigvis ikke kan undgås, at man også finder noget rigtig godt vin, og når det er godt, så er det rigtig godt! Der er blot den hage, at det ikke er i så pokkers store mængder disse gode vine produceres, så disse er i et eksportmæssigt mindretal, sammenlignet med den helt enormt store volumen støvlelandet sprøjter ud årligt. 

Italiensk rødvin er nu blevet så populær, at det nu er Danmarks mest importerede, og de fleste vinnydere har efterhånden lært navne som Barolo, Amarone, Brunello, Chianti, Chianti Classico m.fl. 

Det siges, at de bedste kommer fra nord?

Kvalitetsmæssigt ligger Piemonte, Toscana og Veneto helt i front, hvad gælder italiensk vin. De tre regioner repræsenterer tilsammen Barolo, Barbaresco, Barbera d´Alba, Brunello, Chianti og Amarone - fem vintyper, som er blandt verdenseliten. Derudover følger en lang række andre regioner, der også laver rigtig gode vine, alle med deres helt eget særpræg.  

20 Regioner fra nord til syd

Det store antal regioner i Italien er en af de ting som gør vinlandet så pokkers interessant. Der er 20 regioner i Italien og der er en enorm forskel på vinene fra det nordlige helt ned til hælen i det sydlige af støvlelandet, Sardinien og Sicilien. Man kan som udgangspunkt sige, at de vine der produceres i det nordlige Italien generelt er mere slanke og elegante, mens de sydlige kreationer besidder mere varme, sødme og fylde.

I guder, alle de druer....

I samtlige af de 20 italienske regioner benyttes derfor også en lang række lokale rødvinsdruer i produktionen, og de giver særdeles interessante resultater, som man desværre ser alt for sjældent under vores himmelstrøg. 

Den store diversitet kommer ikke mindst fra de (helt tossede) mange lokale druesorter der eksisterer, på godt og ondt, i hver af de italienske regioner. Man siger -at der findes flere end 2.000 druesorter i Italien til dato, men mange af dem er ikke officielt registrerede og bruges mere til de lokale egnsvine. De vine vi kender i Europa som Chianti, Barolo, Amarone, Ripasso, Barbera d`Asti, Barbera d´Alba, Barbarasco, Barbarossa osv. Er skabt på de druer der er betydeligt mere genkendelige for vinnydere og dermed også mere kommerciel. 

Som nogle af de helt store druer der anvendes flittigt i italiensk vin og sikkert nogen af dem du også har smagt kan nævnes Nebbiolo, Barbera, Corvina, Sangiovese, Sagrantino, Aglianico og Nero d'avola, Primitivo og jeg kunne blive ved... 

10 Breddegrader med forskelligt klima  

Italien er et enormt land og strækker sig over 1.200 km. Og 10 breddegrader. Klimaet kan derfor ikke beskrives som et klima, men derimod adskillige. Som udgangspunkt og for nemheds skyld kan det langstrakte støvleland opdeles i tre zoner. Norditalien, Centralitalien og Syditalien, med stigende temperatur som man bevæger sydpå ned over breddegraderne. De bedste italienske vine finder man næsten altid i bjergområderne, hvor vinstokkene enten gror på skråninger eller i højden. Dette gør sig især gældende i Piemonte, Toscana og Friuli. I Norditalien har de et forholdsvist stabilt fastlandsklima, mens central- og Syditalien har et varmt og tildeles fugtigt subtropisk klima.   

Tidligere havde Italien ikke nogen form for klassificering og kvalitetsbetegnelser for deres vine som f.eks. Frankrig og Spanien har, og at de ikke havde dette, var et stort problem for eksporten og dermed også økonomien for de italienske vinproducenter, da forbrugerne ikke vidst om de købte katten i sækken, eller en af de helt vidunderlige topvine. Dette er der nu rådet bod på med den italienske klassificeringssystem fra 1992. 

De 4 Italienske kvalitetsbetegnelser - DOCG - DOC - IGT - VDT 

Det italienske klassificeringssystem har været årsag til megen diskussion og forvirring igennem tiderne da systemer i Italien er ikke altid er helt nemme at få gennemført. Til trods for alt palaver og ballade er det dog lykkedes dem med den “nye” vinlov af 1992, at implimentere følgende 4 vinkategorier: 

• Vino da tavola (VdT) er den laveste kategori, hvor ca. halvdelen af vinproduktionen havner. Her er ingen krav til druetyper eller fremstillingsmetoder og meget af denne vin sælges i bulk (løsvægt). Det er dog både de billigste og de dyreste vine, som hører hjemme i denne kategori, da mange store producenter eksperimenterer med druesammensætningerne og producerer store, flotte vine, som så ofte kaldes "super vino da tavola'er". 
• Indicazioni Geografiche Tipiche(IGT) er en udvidelse af begrebet Vino da Tavola. Her tilknyttes der krav om et geografisk tilhørsforhold, og der kan angives druesorter. Høstudbyttet er begrænset, dvs. der føres kontrol med hvormange 100 kg (hk) druer pr. ha. ma må høste. 
• Denominazione di Origine Controllata (DOC) Her er vinen bundet til det geografiske område i kraft af druesammensætning og produktionsmetoder, ligesom kravene til høstudbytte mm. er strengere. Betegnelsen skal således sikre forbrugeren mod snyd, samtidig med, at producenterne ikke risikerer misbrug af områdenavne. 

• Denominazione di Origine Controllata e Garantita(DOCG) er den højeste kategori med høj grad af kontrol og specifikation af underdistrikter, vinmarker mm. Høstudbyttet er lavere end for DOC-vinene, og der foretages en prøvesmagning af vinene hvert år. For at en vin kan opnå DOCG status skal den have været DOC-vin i 5 år og desuden have haft kommerciel betydning både i Italien og i udlandet. DOCG-vinene må kun sælges flaskeaftappet. 

Med den lille hurtige om Italien og italiensk vin, håber jeg du er blevet lidt klogere på dette helt ud af kroppen fantastiske vinland. Alsidighed har altid været en styrke, og det har Italien bestemt rigeligt af når det kommer til deres vin.

Skulle du have spørgsmål eller lignende er du atid velkommen til at droppe en kommentar herunder....

Tak for din tid.