Hvad er Portvin?

Poesi på flaske- eller noget djævlen har skabt?

De fleste har en holdning om portvin. For nogle er det nektar fra guderne - andre bryder sig bestemt ikke om det søde stads...

Hvor om alting er... Er portvin en vidunderlig karakterfuld og alsidig hedvin, der bestemt passer til meget mere og andet end -ris á la mande til jul- 

Hvad er portvin så egentlig ?

Du har sikkert set den i butikken - Du har højst sandsylingt læst om den på nettet- Og du har måske også hørt, at det er sådan noget vin der passer fortrinligt sammen med dessert og ost. Dette er helt korrekt! dog må det siges "at portvin meget mere yndefuld og kompleks, end en simpel dessertvin.

Med denne artikel vil jeg give dig et lille indblik i portvinens verden og måske en hjælpende hånd, så du selv kan navigere og finde en portvin der vil passe dig og dine ønsker, når du står i butikken og skal vælge vin.

Og måske, kun måske -kan artiklen også inspirrer dig til selv at komme igang med dit eget eventyr, i og med denne overraskende og facinerende hedvins-type....

"I portvine finder man en uforklarlig eventyrverden af aromaer og smage, man ikke finder i andre steder i dette liv" - (Lewis Carrol 1832-1898).

Kort fortalt er portvin en hedvin, der er yderst smagfuld, kompleks og besidder en intens og vidunderlig - ja næsten magisk dybde og karakter. 

Portvin er en beriget vin og er rent faktisk verdens mest populære berigede vin. At styrke el. berige en vin, indebærer en tilsætning af yderligere alkohol under gæringsprocessen. Dette gør at vinen bliver sødere med højere restsukker og tørrede frugtsmag.

På grund af denne sødme, serveres porten ofte som en dessertvin, dog passer den næsten bedre til nøje udvalgte for og hovedretter, eller som apertif. Som alt i livet er hvad man kan lide jo subjektivt og defor skal man selv bedømme, til hvad man ønsker og nyde vinen til.

At eksperimentere med smage og dufte er ikke farligt og kan altid anbefales da, man derved udvider sin horisont og opdager nye muligheder og eventyr. Dette gælder specielt portvin, da de giver en så meget mere.

Nogle portvin er ældet i en række forskellige former, det kan være på fade, store el. små, flaske el. i et solera system. Dette medfærer at deres karakter ændres fuldstændigt. Så uanset hvilken type port man smager, er der altid mulighed for at få en overraskelse, af de gode af slagsen...

Historien om Portvin kort-

Portvin i Antikken 

Druer er blevet dyrket i Portugal siden antikken. “Strabo”, den store geograf i det antikke Grækenland viser, at indbyggere i den nordvestlige del af den iberiske halvø, allerede drak en form for vin, for to tusind år siden.  

Portvin i Romertiden 

Romerne, der ankom til Portugal i det andet århundrede f.Kr. Og forblev der i over fem hundrede år, dyrkede vinstokke og lavede vin i områderne langs bredden af Douro-floden, sjovt nok, lige præcis der hvor portvin produceres i dag. 

Portvin i det 12. århundrede

I velstandsperioden, der fulgte efter etableringen af Kongeriget Portugal i 1143, blev vin en utrolig vigtig eksportvare og endnu mere udbredt verden over. 

Imidlertid opstod portvin som vi nu kender den meget senere. De første vine kendt under dette navn, blev først afsendt med skibe, i anden halvdel af det 17. Århundrede. 

Portvin i det 14. århundrede 

I 1386 havde Windsor-traktaten -etableret en tæt politisk, militær og kommerciel alliance mellem England og Portugal.  

I henhold til denne traktat, gav hvert land de andre landes købmænd ret til at opholde sig på sit område og handle på lige og fair vilkår, med sine egne undersåtter. Stærke og aktive handelsforbindelser udviklede sig mellem de to lande, og mange engelske købmænd bosatte sig i Portugal. 

Det 15. århundrede

I anden halvdel af det 15. århundrede blev en betydelig mængde portugisisk vin eksporteret til England, ofte i bytte for saltet torsk, nu kendt på Portugisisk som “Bacalao, Baccala el. Bacalhau” på dansk (saltet torsk) og er sjovt nok Portugals nationalret nu.

England & Portugal i det 17. århundrede

Den engelsk-portugisiske kommercielle traktat fra 1654 skabte nye muligheder for engelske og skotske købmænd, der var bosat i Portugal, hvilket gav dem særlige privilegier og præferentielle toldsatser.  

På det tidspunkt var vinforretningens centrum ikke Porto- som det senere blev, men den elegante nordlige kystby Viana do Castelo, hvis beliggenhed ved den brede flodmunding af Lima-floden, gjorde det til en pålidelig og naturlig havn. 

De handlende købmænd importerede varer som uld og bomuld fra England og eksporterede korn, frugt, olie og det der blev kendt som “rødt Portugal” en let og sur vin der blev produceret i nærheden, i den grønne Minho-region, nærmere betegnet omkring byerne Melgaço og Monção.

Portvin i det 18. århundrede

Alting var fint indtil 1730´erne, hvor portvinsindustrien oplevede en altødelæggende skandale. Udsigten til let tjente penge gjorde, at nogle få af de mere samvittighedsløse producenter af portvin, begyndte at tilsætte sukker og hyldebær saft, for at give sødme og farve til kropløse og ringe vine.

Dårligere vin og overproduktion fik prisen på portvin til at styrtdykke. Så for at imødegå klager og beskyldninger, dannede Marquisen af Pombal  “Sebastião José de Carvalho e Melo” et selskab “The Douro Wine Company ” hvis funktion  var at udføre kvalitetskontrol og at søge at stoppe bedrageriet og derved  genskab økonomien.  

Skønt det forbedrede kvaliteten af vinen betragteligt, bragte oprettelsen af selskabet effektivt en ende på briternes monopol på portvin.

Det nye selskab havde vidtstrakt og total magt, og besad beføjelser til at regulere den mængde der blev produceret og at fastsætte maksimum og minimumspriser, på alt vin der blev købt og solgt. Selskabet havde ydermere hjelm til af afgøre enhver stridighed der måtte opstå, involverende vin. 
 
I 1756 fastlagde selskabet også den region hvor portvinsdruerne blev dyrket. Alle vingårde udenfor denne officielle region, blev sammen med alle hyldebærtræer i det nordlige Portugal, udryddet.

I resten af det 18. århundrede kæmpede portvinsindustrien for at genopbygge handelen med England og dette lykkedes på fineste vis, så i midten af 1900-tallet afskibede Portugal således ca. 3 mio. gallons portvin, svarende til, (11.220.000 flasker) -til de portvinshungrende englændere.  

Historien om portvin er selvfølgelig meget længere og meget mere detaljeret og kompleks, end jeg har genfortalt her.

Hvis du vil vide mere og dykke ned i detaljerne kan jeg på det varmeste anbefale bogen- Portvin- af Henrik Oldenburg. Her Går Henrik virkelig i dybden med alt der omhandler portvin.

Hvordan produceres portvin så?

Portvin fremstilles kun i Douro regionen, i det nordlige Portugal og der eksisterer mange forskellige portvinstyper, de har dog alle en ting tilfælles...

Under fremstillingen standses druemostens naturlige gæring, ved tilsætning af destilleret druesprit.  

 Fremstillingsprocessen er egentlig ganske simpel- 

Druerne gæres op til 6-7% alkohol, hvorefter man stopper druemostens naturlige gæring ved at tilføje brandy eller druesprit. Herved beholder mosten meget af druernes naturlige sukkerindhold og vinen bliver derfor naturligt sød - alkoholprocenten stiger og ender typisk på ca. 20%. Herefter er det måden hvorpå vinen lagres, og længden af tiden den lagres i, der afgør hvilken type portvin der skabes. 

Fakta- Denne fremstillingsmetode anvendes også andre steder- f.eks. i Frankrig, hvor vine fremstillet ved at benytte sig af “portvinsmetoden”, kaldes Vin Doux Naturel og er typisk er klassificeret som dessertvine. 

 

Hvilke druer bruger man til portvin?

Når vi taler om portvin, kan vi ikke komme uden om vigtigheden af druerne, der skaber denne “gudernes nektar”. Der er derfor nogle helt specifikke regler for hvilke druer og stokke der må anvendes til port. Druerne og dermed stokkene, skal udelukkende være fra Portugal og udelukkende dyrket i Portugal, ellers må de ikke bruges til porto.

Der findes en betegnelse “de 5 “ædle” hvilket betegner de 5 bedste og mest brugte druer som indgår i portvin. Der findes selvfølgelig andre druer, der også flittigt bruges i Douro.  

De 5 ædle druer er;

1. Touriga Nacional; Efter sigende nok den ædleste af de 5 druesorter. Den giver et lille udbytte. Ofte omkring 1ooo gram. pr. vinstok. Druerne der typisk er forholdsvis små, giver meget farve og tanniner til vinen. De er derfor enormt vigtig for produktion af de bedste vintage-vine. Druerne er supersøde og med stor densitet, og de er derfor et vidunderligt grundmateriale til basen, i vinen. 

-Touriga Nacional er nok den allervigtigste drue i skabelsen af vinen.

 

2. Touriga Franca; Giver et rigtigt flot udbytte og godt med farve, samt komplekse smagsnuancer til vinen. Sukkerindholdet er lavt i Touriga Franca og druen er den der dyrkes mest af i Portugal. 

3. Tinto Cão; Druen der modner sidst, hvilket er en fordel at vide når høsten planlægges. Høstudbyttet er lidt større end nacional og druen giver spændende smagsindtryk, afhængig af vejr og vind. Sukkerindholdet er stort i disse druer. 

4. Tinta Roriz; Druen der vokser på høje planter, er oprindeligt importeret fra Spanien. (Tempranillo) Druen giver et godt udbytte ,ca. 3 kg. pr. vinstok. Den har  ydermere et højt indhold af tannin. 

5. Tinta Barroca: Er den først høstede drue under årets høst. Druen er en feminin udgave, der bidrager til vinen med flot fylde, blødhed og uden alt for voldsomme tanniner og farve.

 Billede venligst udlånt af wine Folly.

 

Ud over de 5 ædle, dyrkes der også andre blå druer der bruges til at skabe portvin.

Disse er dog ikke altafgørende for portvinen, dog vil jeg lige nævne dem for en god ordens skyld.

De øvrige blå druer er; 

• Bastardo 
  Bastardo, er en gammel drue med oprindelse i det østlige Frankrig. Den er dyrket i ret små mængder, og i mange dele af Vesteuropa. De største marker af druen er i dag plantet i Portugal, og bruges i portvine.  

• Sausao 
  Sousao, er ren portugisisk drue med oprindelse i Minho regionerne og en anvendes udelukkende i produktionen af portvin. Druen er kendt for sin vidunderlig dybe farve, samt sin opulente og karakterfulde smag. Saosao er også plantet i andre vinregioner i Portugal og i andre lande som:  Australien, Californien og Sydafrika. 

• Tinta Amarela 
  Tinta Amarela eller Trincadeira, er en drue der er almindelig anvendt i Portvins produktionen. Druen er mest kendt og brugt for sin smukke  dybe,  og mørke, ja næsten magisk dragende farve. Dens anvendelse i Douro-regionen, har været stigende de senere år. Druen er modtagelig for råd og trives bedst i tørre, varme klimaer og den er en af de hyppigst plantede druesorter i Portugal. Det er efter sigende den ældste og mest plantede druesort i Alentejo-regionen, hvor den kaldes “Trincadeira”. 

Hvide portvine er lavet på samme måde som de røde, dog med den “lille” forskel, at her benytter man grønne druer til formålet. De grønne druer der anvendes er; 

• Donzelinho Branco  
• Esgana-Cão 
• Folgasão 
• Gouveio, 
• Malvasia Fina 
• Rabigato 
• Viosinho 

Hvide portvine har desværre altid været lidt længere nede i prioritetsrækken blandt portvinskendere og eksperter. 

Om det er helt fair, kan jo diskuteres?

Mange kendere deler  midlertidig den opfattelse, at de hvide er helt på højde med de røde, når de er helt unge, men mister gejsten efter nogle år. 

Fakta er, at hvide portvin desværre kke får den helt store opmærksomhed- 

Hvilke og hvor mange typer Portvin findes der? 

 Infografik venligst udlånt af Wine Folly.

 

I Portvinenes verden taler man typisk om 2 typer Portvine.

Dette er helt korrekt, omend lidt misvisende - da der rent faktisk findes en tredje og en fjerde type. “Lágrima og Vinho do porto rosa" der på papiret rent tekniskt set er ruby´s.

Da disse "ruby´s" er ved og blive rigtigt populære for tiden, fortjener de at komme med her alligevel.

 Alle nævnt, ingen glemt!

 

De 4 typer port er;

• Ruby port, er portvin fra en enkelt årgang, og denne tappes på flaske inden for 2 til 3 år efter produktionen, hvorefter den ældes på flasken. 

• Tawny port derimod, lagres længere tid på mindre egetræsfade, hvorfor vinen iltes langsomt, inden den tappes på flaske.  

• Lágrima port (Ruby), er en sød hvid portvinstype, som ikke er ret udbredt.Portvinen har masser af sødme, en let “fedme” og eksotiske frugtnuancer.

• Vinho do porto rosa (Ruby), er en lys-rosa blandet portvinstype. Porten laves på samme måde som rød og hvid, men blandes efter forhold og behov. Bruges typisk som apertif el. blandet op med tonic, casera eller hvad man lyster.

Link til alle vores portvinstyper

Kort kan man sige at, ruby typerne typisk er mere frugtprægede, krydrede og aggressive, mens Tawny typerne bærer mere præg af nødder, krydderi, karamel og ældning generelt.

Man kan måske betegne dem som- lidt mere tilbagelænet og rolige i deres udtryk-  

Herunder beskrives den klassiske fortolkninger af de røde portvinstyper, og deres underkategorier  

Typer af Ruby port;

• Ruby: Klassisk Ruby, er portvin fra et enkelt år. Her har vinen ældet i 2-3 år på store egetræsfade, inden den tappes på flaske. Ruby er altid drikkemoden ved frigivelsen og skal således ikke gemmes væk. 

• Late Bottle Vintage (LBV): Late Bottle Vintage (LBV) ligger typisk på fad i 4-6 år inden den tappes og er derfor ofte klar til servering ved frigivelse. Disse lbv´er kan have et lageringspotentiale i op til 20 år, eller mere. Her oplyses både høst- og tappe-år på flasken. (LBV er en tawny type) 

• Vintage Port: Vintage port deklareres af de portugisiske myndigheder, og produceres kun i de bedste årgange. Vinen lagrer i 2 til 2,5 år på egetræsfade, inden den tappes på flaske, og bliver typisk kun bedre med årene. Vintage portvin bør ikke drikkes alt for ung, da de helt unge vintage portvin ofte kan være lidt hårde i kanten og med en del tannin i smagen. Som med LBV- portvin, oplyses både høst- og tappe-år på flasken. (Vintage port er en tawny type)

 De typiske smagsnoter for Ruby Porte er;

• Brombær

• Hindbær

• Kirsebær

• Blommer

• Kanel

• Kryddernellike

• Chokolade

Typer af Tawny port 

• Tawny: Klassisk Tawny, er typisk en blanding af flere forskellige årgange og lagres længere tid på mindre egetræsfade. De mindre egetræsfade betyder, at vinen iltes hurtigere end hvis den havde været lagret på store fade, af samme grund er vinen klar til servering ved aftapning. 

• Tawny med alder: Tawny med alder, blandes fra flere forskellige årgange. Alderen henviser til, hvor gammel vinen vurderes- at være, når denne tappes på flaske. På disse Tawnys angives kun vinens gennemsnitlige alder, samt tappeåret på flasken. Tawny med alder findes typisk i 10-års, 20-års, 30-års og i enkelte tilfælde helt op til 40-års udgaver. Jo ældre vinen bliver, jo mere kostbar bliver den også. 

• Colheita (Vintage Tawny portvin): Colheita betyder høst, og dermed årgang, og kan derfor betragtes som Vintage Tawny. Colheitas skal ligge på fad i minimum 7 år, inden de må tappes til salg, modsat vintage portvin der maksimalt må ligge på fad i 2,5 år, men ligger dog typisk i længere tid - nogle i helt op til 70 år. Colheita portvine betragtes sammen med Vintage ports, som nogle af de absolut bedste, også her angives både høst- og tappe-år på flasken. 

Link til vores kollektion af portvine

 De typiske smagsnoter for Ruby Porte er;

• Kanel (yngre vine)

• Kryddernellike

• Hvid peber

• Hindbær / Kirsebær

• Karamel

• Toffee

• Figen

• Tørrede rosiner

• Tørrede abrikoser

• Hasselnød

• Egetræ

• Mandel

• Butterscotch

• Vanilje (ældre vine)

Hvor lang er holdbarheden af portvin? 

Holdbarheden af de forskellige typer af portvine, er ikke så lige til som man skulle tro. Som en grundregel finder man portvine der er bedst at drikke med det samme, dette er typisk Ruby-typerne. 

Tawny typer, har i de fleste tilfælde bedst af at ligge og ældes i flere år – nogle endda i årtier - Et tal der tit bruges som en indikator er 15 år, fra høståret- 

Hvid og rosé portvin, er typer som er gode at drikke med det samme. Det kan godt være de har været lagret i lang tid - nogle helt op til 20 år. Man skal dog forvente, at de er drikkeklare, når de købes.   

Andre portvinstyper som Ruby port, LBV og Vintage, kan holde sig i mange år, da de fortsat udvikler sig i flasken. hvis de altså bliver opbevaret mørkt og køligt.  

Holdbarheden af en åbnet flaske? 

Når man har åbnet en flaske portvin, ændrer holdbarheden sig hurtigt. LBV og Vintage, mister hurtigt deres friskhed efter åbning, så dem bør man drikke inden for nogle dage. Tawny kan sagtens holde sig i et par måneder, hvis man opbevarer dem på køl. 

Hvilken temperatur er bedst at nyde Port ved? 

Et godt glas portvin, skal serveres ved den rigtige temperatur, for rigtigt at komme til sin ret. En forkert serveringstemperatur, kan nemlig ødelægge eller dæmpe oplevelsen af alle de komplekse og dybe smagsnuancer, i portvinen. 

Portvin bør derfor så vidt muligt drikkes ved de nedenstående temperaturer, for at opnå den maksimale oplevelse af teksturen, duft og alle de æstetiske smagsnoterne i vinene.  

Herunder finder du en guideline til den perfekte serveringstemperatur, for de enkelte typer portvin; 
  

• Rosé portvin bør nydes ved 4-6 grader:  
  Den smukke laksefarvede portvin skal helst nydes skold. Det får noterne af vidunderlige røde bær, til at stå smukt frem. Eller måske i et stort glas over knust is... 

• Hvid portvin bør nydes ved 8-10 grader:  
  Hvid portvin nydes bedst, når temperaturen er lidt lavere. Mange hvide portvine har smagsnoter af citrus, abrikos, træ og små strejf af harpiks, som alle kommer tydeligst frem, ved en lidt køligere serveringstemperatur.  

• Tawny portvin bør nydes ved 12-15 grader:  
  Det perfekt interval til den klassiske tawny! Mere præcist kan det ikke siges. Bevæger man sig over 15 grade, eller under 12 grader, vil man gå glip af alt det bedste, tawny har at byde på.  

• Ruby portvin bør nydes ved 16-18 grader:  
  Her kommer smag og duftnoterne i røde ruby-typer, allerbedst frem – lige en snert under stuetemperatur, er helt perfekt. Ruby-portvine må helst ikke serveres ved mere end 18 grader, da det høje sukker- og alkoholindhold hurtigt kan virke overvældende ved for høje temperaturer.   

Portvin og mad? 

Mange mennesker tror desværre stadigvæk, at portvin kun kan drikkes til ris á la mande, juleaften - eller kun kan komplimentere mad som portvinssauce.

Det er dog en gammel, forkert og sejlivet myte, og det er langt fra tilfældet i den virkelige verden.

De forskellige portvinstyper har mange frugtige og komplekse smagsnoter, der passer fortrinligt godt til forskellige madretter og gastronomiske kreationer. Gastronomer i dag, skaber fantastiske menuer opbygget omkring vine og heribland portvine, ved at bruge vinene som grundsmagen i skabelsen af menuen. 

Og da portvin indeholder en forholdsvis stor mængde alkohol, vil disse passe helt vidunderligt til de lidt federe madretter.

Fakta- Alkohol har den evne, at den neutraliserer og fjerner den hinde af fedt den mad vi spiser, afsætter i vores munde. 

 

Fedtet tildækker vores smagsløg og gør det umuligt, at smage nuancer og fornemme teksturen i vinen. Så ved at drikke portvin og vine generelt med højere alkohol til fed mad, gør man faktisk sig selv en stor tjeneste, i smagens navn. 

Link til en fin artikel om port og mad fra piskeriset.dk

Hvordan parrer man så portvin til mad? 

Som beskrevet tidligere findes der adskillige typer af portvine og de har alle hver og en deres charme, styrker og svagheder. Nogle passer dog bedre sammen med nogle retter end andre.

Alt efter hvilken type mad man ønsker at parre portvinen med, har jeg herunder beskrevet et par mulige parringer, der kan anvendes som en rettesnor; 

Hvid portvin 

En god flaske hvid portvin går fantastisk godt til desserter med f.eks. hvid chokolade, karamel og tørrede abrikoser. Hvid portvin er også en fremragende partner til et velassorteret ostebord – og den komplimenterer vidunderligt, de forholdsvis stærke blåskimmeloste. - No problem ! 
  

Ruby port  

Denne portvinstype er yderst velegnet til vildtretter, helstegt kylling og den fede juleand eller flæskesteg. En lækker Vintage er også fremragende sammen med stærke oste med tilbehør som tørrede figner, syltede nødder og tørrede dadler. Er du mere til dessert end ostebord og steg, så er de kraftige chokolade-desserter med bær eller is en stensikker vinder.  
  

Tawny port  

Har du fået en lækker tawny på hånden, så er den helt uffatlig fantastisk sammen med andehjerter, ristede svampe med fløde, charcuteri med pølse og rillette af kylling, and, eller laks, samt risotte med svampe.

Som de øvrige portvinstyper er tawny også helt eminent til oste i alle  afskygninger, hvor den særligt er fin med de (nødde) smagsfulde oste som Gouda, Vesterhavsost og Cheddar.

I dessertens verdenen ville en tawny passe vældig fint til f.eks. desserter med nødder, mørk chokolade el. brun farin. Tawny passer rigtig flot til det meste. 

Link til: douroprofundo.com

Jeg håber at du med denne hurtige gennemgang af hvad pokker portvin er, er blevet en smule klogere på fænomenet og at du kan bruge nogle af de nævnte fakta, til at indkredse hvilken portvins-type du er.

Som alt andet er det selvfølgelig noget man skal lære, og med portvin lærer man hele livet. Jeg har indsat et link ovenover til en yderst velasorteret blog omhandlende portvin.

Skulle du have lyst til at vide mere eller måske komme til en smagning hos? Så er du meget velkommen til at kontakt os på Sæsonvine. Vi er eksperter på området og afholder løbende smagninger på alle slags vine.

Du er meget velkommen til at kommentere artiklen herunder, eller har du spørgsmål eller ønsker? er du velkommen til at kontakte os HER