Tempranillo

Se vores vine med Tempranillo nederst på siden

Tempranillo er en rød druesort, der udgør rygraden i nogle af de fineste vine fra Spanien og Portugal. Næsten hver rødvin fra Rioja og Ribera del Duero har Tempranillo i sin kerne, og i Portugal er sorten meget udbredt i Douro-dalen, under navnet Tinta Roriz - både til bordvin og berigede vine (Portvin). Tempranillo vinstokkene er blevet adopteret med stor succes, i den nye verden og især i Californien, Argentina og Australien.

Tempranillo betyder "lidt tidligt", et navn givet af spanske avlere, der observerede druens vane med at modne tidligere end Garnacha (Grenache), dets traditionelle spanske blandingspartner. DNA-undersøgelser tyder på, at druen stammer fra Rioja og Navarra, og manglen på klonvariation mellem de forskellige steder hvor den plantes, indikerer, at den kun har spredt sig gennem Spanien for relativt nylig.

En rød drue med et højt anthocyanintal, som bliver til dybe farvede vine med moderate tanniner, og derfor er Tempranillo er velegnet til de moderne forbrugers smag. Mens sorten mangler sin egen idiosynkratiske smagsprofil, resulterer den brede vifte af aromaer, der kan påvises i Tempranillo-baserede vine. I smagen finder man alt der spænder fra jordbær, solbær og kirsebær til svesker, chokolade og tobak, afhængigt af vingårdens alder og mesoklima hvor druen gror.

Egetræ og Tempranillo er bestemt godt sammen. Amerikansk eg er det traditionelle valg af vinproducenter i Rioja, og Tempranillos smagsprofil integreres godt med vanilje og kokosnoter, som afgives er af nye amerikanske egetønder. Længere mod vest i Ribera del Duero er moden at bruge højere andele af brugte franske egetræstønder for, at tillade Tempranillos klassiske frugtnoter at skinne, og med fokus på en lidt mere krydret egetræssmag. Men med tiden er de to stilarter gradvist blevet konsolideret, og forbrugeren kan nu finde komplekse vine lavet med et egetræsregimet, der kombinerer alle disse muligheder.

Tempranillo-druer er ikke kendt for deres naturligt høje syreindhold, og det er muligt at finde flade, overdrevne vine fra de solbagte sletter i La Mancha, som tydeligt giver en vin fra et varmt, fladt miljø. (manxa- betyder udtørret jord på Arabisk, hvilket navnet menes at stamme fra. På den anden side passer denne mangel på surhed, til sammenligning med den spanske rødvinsdrue Graciano, Tempranillo godt, når den vokser i topografisk forskellige regioner med høj temperaturvariation i løbet af døgnet.

Sorten fungerer bedst, når varme solrige dage tillader, at dens druer med tykt skin, modnes fuldt ud og med de kolde nætter til at hjælpe dem med at bevare deres naturlige syrebalance. Resultatet er lyse og livlige, frugtdrevne vine, med lige den rette balance mellem varme og fylde. Og det er her Tempranillo kommer til sin ret. Det er derfor ikke overraskende, at de kontinentale jorde i Argentina og Australien har været de første nye verdensregioner, der har taget Tempranillo druen til sig.

Som tilfældet er med Garnacha (Grenache), egner Tempranillo sig godt til dyrkning i buskvin eller i "bæger" form, sådan er den traditionelt blevet dyrket, på tværs af den iberiske halvø. Bush-vinstokkenes frihed menes at fremme udviklingen af vinenes frugtbarere smag, skønt mange spanske avlere også opnår gode resultater fra Tempranillo, der er trukket på wire. Når druerne er så kraftige en sort, er en frygtløs beskæringsplan vigtig for at holde frugtkvaliteten iorden.