Mousserende vin er mere eller mindre produceret på samme måde som Champagne, dog tit med lavere atmosfærisk tryk og kortere lagringstider....

Champagne fremstilles ved fermentering (gæring) af druer, typisk Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, selvom et par andre druer er tilladt, er disse ikke så udbredt. Druerne til vinene kan dyrkes i nogle få regioner i Frankrig og trives under forskellige jord og vejrforhold. Det er eksperter fra de forskellige huse som blander de forskellige druer, for at skabe en ensartet og afbalanceret vin.

For at producere champagnes unikke bobler, gennemgår vinen en sekundær gæringsproces i flasken. Efter at vinen er gæret første gang, aftappes den på flasker og bliver placeret i stativer i omvendt V form (Pupitre) (se ovenstående billede), med halsen nedadvendt. Herefter drejes flaskerne med jævne mellemrum for at fange de døde gærceller ved proppen (dégorgement), senere bliver flaskehalsen frosset og proppen skiftet med den blivende prop. Inden dette sker, tilsættes der sukker til vinen. Denne metode kaldes Le Remuage, og afhængigt af hvor meget sukker (dosering) der tilsættes til den sekundære gæring, vil champagnen have varierende niveauer af sødme.

Champagne udviser ofte aromaer som toast, rå mandler og citronskal. Lyse citrus og æblevarianter i symbiose med sig med en nøddeagtig smag, som giver en forfriskende oplevelse. Et strejf af creme i smagen og strukturen findes undertiden på ganen. Champagne har en høj syreindhold, afbalanceret af sin lette krop og sarte bobler. De fleste er hvide vine og har derfor lavt indhold af tanniner. Champagne skal ældes i mindst 15 måneder, men de fleste er dog ældet i tre år eller mere.

Hvad er mousserende vin

Visse mousserende vinproducenter rundt om i verden, laver deres vine på metode Traditionelle, altså med (dégorgement) og Remuage. Rent økonomisk kan dette ikke betale sig, da udsalgspriserne er meget lavere end mousserende vine lavet i Champagne, derfor bruger de tanke til anden gæring. Dette er den metode der kommer tættest på den traditionelle metode. Anden gæringen sættes ved hjælp af en sukkerholdig vin, i gang på store gæringstanke, og den mousserende vin gærer færdig under tryk. Der er god kontakt mellem bærmen (destillationsresten (remanensen)) og gær ved at anvende denne metode. Der anvendes også nogle andre metoder på tankanlæg, hvor bærm-kontakten er noget mindre, og vinene bliver mindre komplekse og kvaliteten er også herefter.

En anden metode er, tilsætning af kuldioxid. Her tilsættes kulsyren (boblerne) til vinen. Boblerne i vine lavet på denne metode er ikke så holdbare som “rigtige” bobler, og bliver typisk hurtigt "flade". Denne metode anvendes til de billige typer af mousserende vine og produceres i store mængder.

Klassificeringer af Champagne og Mousserende vine

• Brut Nature betyder at der tilsættes lidt eller intet sukker, hvilket gør den næsten knas tørt. Vin med denne etiket kan have tilsat op til tre gram sukker pr. Liter. 1
• Ekstra brut er lidt sødere og denne vin kan have op til seks gram sukker tilsat pr. Liter, og er stadig en forholdsvis tør model. 2
• Brut, som typisk stadig betragtes som temmelig tør champagne, kan brut indeholde op til 12 gram sukker pr. Liter. Brut er den mest populære af champagnetyperne.
• Extra Dry, Extra Sec, Extra Seco. Vine der bærer dette mærke, er sødere end brut og indeholder mellem 12 og 17 gram sukker pr. Liter.
• ry, Sec, Seco. Selvom de er mærket som "tør", er seco betydeligt sødere end brut og kan indeholde mellem 17 og 32 gram sukker pr. Liter.
• D Demi-Sec, Demi-Seco er i den sødere ende af champagnespektret. her indeholder demi-sec mellem 32 og 50 gram sukker pr. Liter.
• Doux, Sweet, Dulce: Er klart den sødeste af champagnetyperne. Flasker mærket med et af disse tre navne, indeholder typisk over 50 gram sukker pr. Liter.

Champagne bliver også klassificeres ud fra de anvendte druer

• Blanc de Blanc. Denne champagne er lavet med 100% Chardonnay-druer.
• Blanc de Noirs er udelukkende produceret på blå druer som Pinot Noir og/eller Pinot Meunier.
• Rosé. Rosé champagne fremstilles lejlighedsvis ved hjælp af skindkontakt (maceration), eller ved at tilsætte en lille mængde rødvin i den hvid most.