Er vin med skruelåg noget billigt sprøjt? Eller er det bare en sejlivet myte ..... 

Historien om skruelåget

Skruelåget blev introduceret første gang på det kommercielle marked i 1959, men kom først rigtigt på vinbøndernes radar ved årtusindskiftet. 
Det hele startede, da en lille gruppe vinproducenter fra Clare Valley i Australien, beliggende et stenkast nord for Adelaide, blev voldsomt trætte af den utroligt dårlige kvalitet korkpropper de havde adgang til. De besluttede sig derfor til at foretage en betydningsfuld, og nogen vil nok erindre det som en ... lidt modig, forandring. 
Vinbønderne lukkede ørerne for hoben af traditionsbårne branchefolk, gik mod strømmen og afskaffede simpelthen bare brugen af korkpropper. Al vin fra denne egn skulle herefter lukkes med skruelåg, om det skabte ramaskrig eller ej i vinverdenen.
Dét var beslutningen. 
Om det var dette 'Davids stenkast' mod vinverdenens 'korkede' Goliat, der tændte op under en lokal hype, skal stå usagt. Men de lokale stod sammen i last og brast om deres beslutning, som efterhånden opnåede momentum og spredte sig i vinbranchen.
Som tiden gik indså flere og flere producenter de indlysende fordele i skruelåget, og flere og flere producenter skiftede over til den nye forsegling af deres vine.  

Er skruelåget populær? 

Udviklingen tog fart og snart overhalede skruelåget den traditionelle korkprop.
I dag sælges ca. 80% af de australske vine og 95% af den new zealandsk producerede vin med skruelåg, og her taler vi også nogle førsteklasses kvalitetsvine fra begge lande.
Skruelåget er stadig ikke nær så populær som korkproppen rundt om i verden, som den er i Australien og New Zealand, men stadig flere producenter, selv fra de mere traditionelt klassiske vinregioner, ændrer nu også forseglingen af dele af deres vin produktion fra kork til skruelåg.
Hovedårsagen for dette skifte er Korksmit.
Korksmit er kendetegnet ved, at vinen får uønskede lugt- og smagsnoter, som i værste tilfælde ødelægger vinen, når en defekt kork kommer i kontakt med den. Og det er vanskeligt at undgå kontakt, når man lukker vinen inde i en flaske....!
Det anslås at over 10% af alle vine med korkprop får korksmit i større eller mindre grad. 
De nyeste og nu mest brugte skruelåg har helt moderne tætninger i sig, der gør det muligt for ilten at trænge ind i, og også forlade flasken på helt samme facon som en normal korkprop af høj kvalitet gør.  

En ulempe ved skruelåget ...

Måske den tydeligste ulempe ved at anvende skruelåg frem for en korkprop på sine vinflasker, er den manglende charme forbundet med ritualet, når man åbner en flaske vin og hele det ceremonielle i denne øvelse. Dette går selvfølgelig lidt fløjten med et skruelåg og det er jo også nok derfor, at man heller ikke så tit ser så voldsomt mange vine med skruprop på restaurationer udover husets vin. 
Men som de fleste producenter siger “det er lille pris at betale for at redde vores vine fra ikke bliver dårlige af korken, for vinen fejler bestemt ikke noget”. 

Så konklusionen må blive, at der ikke er forskel i funktionen på de to propper. Begge udfører opgaven med at holde vinen i flasken.
Den store forskel ligger i to forhold.

Kork har den ulempe, at det er et naturprodukt og kan derfor være fejlbehæftet fra naturens side, men der er historie, kultur og rollemønstre på spil, når vi snakker denne type lukning af vinflaskerne.

Skruelåget derimod, er et menneskeskabt fænomen, der sigter mod at bevare kvaliteten i produktet, mens charmen, rollerne og de kulturelle omstændigheder omkring vinen, reduceres en hel del.

Skruelåget bevarer altså kvaliteten, mens der ikke er gjort synderligt meget for at sælge ideen om denne vidunderlige tildragelse over for denne verdens vin-loge-brødre….

Og det er nok godt det samme, for selv her 62 år efter den første flaske blev lukket med et skruelåg, er det endnu ikke lykkedes nogen at opfinde bare et enkelt meningsfuldt ritual omkring åbningen af en flaske vin med skruelåg …. Det ér bare ikke sexet, overhovedet! Men praktisk, dét er det!

Så en større holdningsændring væk fra brugen af kork og over mod brugen af skruelåg, vil bero på gamle ritualers uddøen, måske et folkeoprør mod korkens mørke side, altså produktionen, der sviner en hel del.....  eller i sidste instans en propagandamaskine af Coronoide dimensioner.

Ja, der skal noget til.

Så på den måde, kan man måske godt forsvare dem, der udtrykker, at det er billigt sprøjt, de vine, som lukkes med skruelåg, fordi ritualet om vinen, og derfor en stor del af hele oplevelsen – hvilket jo ER værdien - går tabt.

Disse korkens tilhængere, de er så opslugt af ritualets betydning, at de hellere end gerne og endda meget villigt, ofrer hver tiende af deres flasker på alteret, for at bevare en række af de stærkt traditionsbårne ritualer og roller, man spiller.

For dem er det en opøvet, og i visse tilfælde nedarvet, kunstart at identificere fejl i vinene, som stammer fra….. ja, dårlig kork!

Og netop derfor ødelægger det det stor del af ’legen’, når man hiver en lækker, saftig 100 Parker point bamsevin frem ….. med skruelåg.....!!

Det ér bare ikke det samme.

Men vinen, den er med stor sandsynlighed bedre….