Pinot Noir
Pinot Noir er den alt dominerende rødvinsdrue i Bourgogne. Sortens utrolige charme har ført den til alle slags vinmarker over det meste af verden. Plantningen af disse stokke strækker sig fra det vestlige Tyskland (som Spätburgunder) og det nordlige Italien, til Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA. Californien, Oregon og New Zealand, er uden tvivl de største centre for druen, uden for sit hjemområde i Frankrig....
Essensen af de skønne vine lavet på druen Pinot Noir, er dens aroma af røde bær, primært kirsebær, Som afspejler sig som friske røde kirsebær, i de lettere vine og stuvede overmodne sorte kirsebær, i de tungere eksempler af vinene. Mange af de mere komplekse eksempler af vine på PN, viser også fine antydninger af skovbund. Velbyggede Pinot Noir vine, især fra varmere himmelstrøg, har også fine antydninger af læder og violer, der i bland kan minder lidt om Syrah druens karakter.
Der findes to teorier om hvordan Pinot druen fik sit navn. Den ene teori er, at navnet opstod, fordi deres klaser ligner en fyrkegle, som hedder, -pino på fransk. Den anden teori er at navnet kan stamme fra et stedsnavn i Frankrig, som Pinos eller Pignols, hvorfra der blev tidligere er blevet taget stiklinger. I Pignols i Auvergne, har man f.eks. dyrket Pinot Noir druer siden middelalderen. Det er tidligere blevet bredt antaget, at Pinot Noir, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier, Pinot Précoce (Frühburgunder), var medlemmer af én "Pinot-familie" men af forskellige druesorter. Men DNA-profilering har vist at de deler det samme genetiske fingeraftryk. Derfor skal de korrekt betragtes som mutationer, eller kloner af en fælles sort. Beviset herpå ser man tydeligt i marken, ofte bærer Pinot-vinstokkene klaser af frugt i forskellige farver og til tider stribede druer. Derudover er der over godt 40 kloner, klassificeret under navnet Pinot Noir, af ENTRAV-INRA, det franske regeringsorgan på området.
Pinot druernes mangfoldighed og tendens til at mutere, er knyttet til druens alder - den menes at have eksisteret i 2.000 år. Pinot er også en forfader til et stort antal druesorter, som man jender i dag. Sammen med den æreværdige, men stort set glemte Gouais Blanc drue, er den en forælder til druesorter som Gamay Noir, Aligoté og Pinot Noirs hvide-modstykke, Chardonnay. Produktion af Pinot Noir-vine skaber mere diskussion og uenighed end nogen anden drue, hvoraf det meste drejer sig om at finde og beskrive sortens "sande" udtryk. Eksempler fra Santenay er utvivlsomt forskellige fra dem, der er lavet på den anden side af verden i Central Otago. På samme tid er de alle utvivlsomt, utvivlsomt Pinot Noir. Det kræver stor omhu og dygtighed at få Pinot Noir druer, til at yde ordentligt. Resultaterne af produktet varierer meget fra vandigt, surt og sødlig, til nogle af de rigeste, mest intenst parfumerede vine, på jorden. Denne undvigende perfektion har fortjent sortens tilbedelse, af vinelskere over hele verden. I Bourgogne fokuserer den traditionelle vigneron (vinbonde) mere på jord og klima end på kvaliteten af selve druesorten. Selv meget subtile forskelle i terroir (jorden) afspejles i Pinot Noir-vine som bliver fremstillet der. Der er klare og konsistente forskelle mellem f.eks. Volnay og Pommards vine, selvom landsbyerne kun er adskilt med en kilometer.
Indvirkningerne af terroir er ikke kun begrænset til Bourgogne. Mange vinproducenter i den nye verden, forsøger at efterligne den burgundiske stil. Ikke desto mindre tilbyder de nyere Pinot Noir-regioner i Oregon, Washington, Californien og New Zealand, vine med adskillige udtryk og fortolkninger, og nogle bedre end andre. Mest typisk er Pinot noir-druen gæret i små åbne kar, hvor den trykkes ned under overfladen for at holde skinnet i kontakt med saften, dette kaldes Maceration af vinen. Ved høsttid skal vinproducenten vælge, om vinen kun skal gæres af enkelt sorterede druer, eller vinen skal fermenteres med intakte klaser. Fermenteringens længde og temperatur diskuteres ganske ofte. Køligere temperaturer fører til friskere frugtsmag. Længere og varmere gæringer resulterer i mere ekstraherede vine, med større garvestruktur. Det er også ret almindeligt at anvende kold maceration, før den alkoholiske. Tankegangen her er, at dette trækker farve og aroma ud af skinnet, uden at ekstrahere tanniner. Nogle producenter bruger tøris til at køle druerne ned med og sprænger derved nogle af dem som så bruges til farveekstraktioner. Der skal udvises forsigtighed i denne form for produktion, da vild gær og andre skadelige organismer, da de trives ved de køligere forhold. Selvom Pinot Noir muligvis er mest berømt for sine stille, røde enkeltsortvine, er sorten også en vigtig ingrediens i produktionen af mange mousserende hvide vine. Druen tegner sig for ca. 38 procent af alle Champagne-vinmarker og med Pinot Meunier på en andenplads med omkring 32 og til sidst Chardonnay, med ca. 30 procent.
Til disse boblende kunstværker, kan druen bruges alene til at producere en blanc de noirs. Sådanne vine har en tendens til at være rigere og mere fyldige end dem, der fremstilles helt eller overvejende af de øvrige champagnesorter. Smagsnoterne betegnes ofte som noter af røde og sorte frugter. Druen er som oftest, en del af multi-sort-blandinger. Dens mest almindelige partner, er dens fætter Chardonnay, men andre medlemmer af Pinot-familien spiller ofte også en rolle. Pinot Meunier er mest almindelig i Champagne, mens Pinot Blanc er mere almindelig i Franciacorta. Pinot Grigio er også tilladt- dog normalt i mindre procentdele- i forskellige italienske mousserende vine, herunder Pinot Nero. Den yderst vellykkede blanding af de mousserende vine med Pinot og Chardonnay, er blevet adopteret af regioner over hele verden. Dette inkluderer de største produktionszoner i Europa, Amerika, Sydafrika, Australien og New Zealand. Naturligvis skal Pinot Noir druer, være en del af rosé Champagne. Traditionelt set blander man rødvin i, under samlingen af de hvide vine og ofte omkring 15 procent. Hvide vine fremstillet af udelukkende af Pinot Noir, er yderst sjældne, men de findes dog. Disse vine har en tendens til at være rige og robuste, selv når ekstraktion af garvesyren holdes på et minimum. Ikke overraskende kan de vise ligheder med tungere eksempler på Pinot Gris, men med mindre aromatisk intensitet og smag. Pinot Noir druer, er godkendt som en komponent til hvide vine i mange italienske betegnelser. Dette sker ofte i områder, hvor druen dyrkes til produktionen af mousserende vin. Ofte dyrkes Pinot Grigio og Pinot Blanc også i disse zoner.
Synonymer inkluderer: Pinot Nero, Pinot Negro, Spätburgunder, Blauburgunder.